Loppemarked i Bellahøjhallen 21. april 2018.

Sidste år havde vi knap 500 besøgende, hvilket er virkeligt flot, men vi satser på at komme over de 500 næste år. Det kan vi alle hjælpe til med. Tænk hvis alle medlemmer, med det netværk man har, kunne lokke bare nogle få ekstra med, ville det rykke gevaldigt. Selvfølgelig kan det være svært at få folk til at krydse landet, for et arrangement, der kun strækker sig over en dag. Men,,, alle stadeholdere vil yde hjælp til selvhjælp, om man forsøgte at lokke så mange lystfiskerkammerater, fiskeklubmedlemmer, arbejdskammerater der fisker etc med til loppemarkedet. Jo flere besøgende, jo flere potentionelle købere. Med ca 40-50 stadeholdere, vil bare 3-4 ekstra besøgende per mand, ligeledes rykke mærkbart ved besøgsantallet.

Et gratis bord pr. medlem!

Ja den er god nok. Som i år får alle medlemmer kvit og frit få det første bord gratis. Vores håb var i år at det betød flere bookede borde, og i den ånd fortsætter vi med ideen.

Da tiltaget er for at få så mange med som muligt, kan man naturligvis ikke overdrage sit gratis bord til et andet medlem. Man kan selvfølgelig stadig booke så mange borde som man lyster, og stadig til den samme pris som sidste år. Eneste forskel er, at det første bord er gratis.

Da vi ligesom alle de andre år, ønsker så mange stadeholderer som muligt, er ikke medlemmer naturligvis lige så velkomne som medlemmer. Eneste forskel er bare at ikke medlemmer skal betale for bord nummer et. Skulle man få lyst til at være medlem i DGK, kan man naturligvis melde  sig ind, samtidigt med at man booker bord/borde. Så får man selvfølgelig det første bord gratis. Medlemskab koster kun 250 kroner for et helt år.

Bordene er alle 1,80 meter og koster den fyrstelige sum af 200 kroner pr. stk. , og book som sagt bare løs, vi løber ikke tør!

Så vil man have en stand på loppemarkedet, så kontakt vores kasserer Peter Jacobsen på 26 57 48 53 eller på mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. , så kan du/i booke et bord eller flere.

Husk lige ved bookning at giv besked om du/i ønsker en eller to stole, at hvile ud på under travlheden.

Entreen kommer til at koste 25 kroner for voksne, hvorimod vores unge besøgende på 17 år og derunder kommer gratis ind. Medlemmer får vanen tro, en gratis entrebillet. Denne bliver vedlagt i aprilnummeret af Loppefiskeren.

Stedet er Bellahøjhallen (indgangen til det gamle Bellahøjbad), Bellahøjvej 1, 2700 Brønshøj. Der er gratis parkering langs Bellahøjvej, og ligeledes gratis parkering på den store parkeringsplads lige ved siden af, og bagved, hallerne. Selve loppemarkedet vil være åbent for besøgende fra kl. 10.00 – 16.00.

Udstillere vil få adgang allerede fra kl. 8.00. der vil være mulighed for at læsse grejet af  under 5 meter fra dørene til hallen, så det kun skal bæres ganske kort.

Et lille opråb! Hjælp vores skønne klub, med at gøre opmærksom på loppemarkedet , og spred gerne budskabet. Vi får trykt plakater, så kender du et sted der kan hænge en sådan, og reklamerer for arrangementet, så mail eller ring til undertegnede, og jeg vil sende en plakat eller flere. Det kunne være en fiskeklub, et bibliotek eller lignende. Ellers spred budskabet fra mund til mund, på Facebook og hvor i ellers kan komme i tanke om.

 Der vil være mulighed for at købe sodavand, vand, kaffe, te, kage, snacks og sandwich på stedet. Men man er også velkommen, til at medbringe egen forplejning.

Vi har allerede i skrivende stund fået tilsavn fra flere medlemmer, der vil give en hånd under træffet. Vi kan dog sagtens bruge et par stykker mere, til at sidde en time eller to ved døren. Så giv mig lige besked, hvis du har tid og lyst, til at give et nap med.

Ønskes der mere information, så kontakt gerne undertegnede på 20 43 91 43 eller Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Mvh. og vel mødt

Carsten Faber