Hej Heinz. 

Jeg har et Cardinal 66 fiskehjul brugt max. 5 gange. Jeg er interesseret i at sælge hjulet. Hvad mener du, at jeg kan få for det? Serie nummeret = 761106.

Med venlig hilsen S.

Hej S.

Cardinal-hjulene er gode hjul, og de er altid populære. Men tidens liner/brudstyrker har gjort, at hjul i denne størrelse er mindre efterspurgte end de mindre Cardinal 33 og 44.

Jeg vil gætte på at dit hjul i flot stand kan indbringe i omegnen af 400 kr., og er der den originale æske i pæn stand med - et par hundrede kroner mere.

Priserne kan dog svinge lidt efter udbud, efterspørgsel og fremmødte til en auktion, så der er også gode og mindre gode dage auktionsmæssigt på disse ting. Sælger du det privat ville jeg forsøge mig med 500 kr. og som sagt lidt mere hvis æsken er med.

MVH. Heinz.