Hej!

Har fået at vide at I kan hjælpe med en vudering af gammelt grej. Under min ferie ved Mandalselven sidste år, mødte jeg et ældre ægtepar som jeg tidligere har boet til leje hos. Konens bedstefar lejede i starten af sidste århundrede bolig og fiskevand ud til en engelsk lord ved navn Hamilton. Lorden kom hver sommer i gennem flere år for at fiske ved Mandalselven. Da første verdenskrig udbrød, blev han indkaldt til hæren, og de så ham ikke siden og kender ikke til hans skæbne.

Lorden efterlod sit fiske grej, og det er det jeg godt kunne tænke mig at høre lidt mere om.

Stangen er en greenhart fluestang med forsølvede fittings (har været brækket/skadet men er repareret), hjulet er et C. Farlow med initialer og Læderetui og silkegut line, desuden er der et Hardy læderflueetui med enkelte fluer i.

Jeg vedhæfter nogle billeder af de enkelte dele, hvis nogle skulle have en ide om hvad sådan noget kan være værd, og som dokumentation er et billede af Lorden med fiskestangen.

 

 

En ting undrer mig dog: Der er en inskription på hjulet, hvor det ser ud som om det står 1952, og det giver jo ingen mening.

Kan nogle hjælpe med at opklare dette "mysterium"?

Mvh. K.

Hej K.

Tak for mail – det er jo en rigtig sjov og spændende historie – især fordi man ud over grejet har en person, som det bør være rimelig nemt at finde yderligere informationer omkring.

Stangen kan være hvad som helst – Farlow, Hardy o.s.v. de havde alle disse solide fluestænger i programmet – men hvis der ikke står noget på stangen – på metaldelene omkring håndtag/bunddub – kommer vi ikke fabrikatet meget nærmere.

Hjulet er som nævnt et Farlow laksehjul som kom frem i midten af 1880’rne og er kendt som ’The Farlow Patent Lever Reel’ - i starten lavet i bronzeret messing (som det viste) og den lille juster-knap på håndtagssiden, men blev senere af praktisk årsager flyttet om på den anden gavl (som det viste). Hjulet i messing var selv med datiden øjne voldsomt tungt – og en kendt laksefisker George M. Kelson overtalte Farlow til at lave det i det relativt nye materiale aluminium, hvilket gjorde det betydeligt letter. Bagdelen i de første år med alu var at man ikke helt havde styr på legeringerne, så mange af disse hjul var meget sprøde i materialet og gik simpelthen i stykker – modsat de tidligere messingudgaver, som det viste.

Modellen blev lavet fra 3½ tomme til 5 tommer og netop p.g.a. den solide messing har ganske mange af disse hjul overlevet – og ses jævnligt på auktioner for samlere. Farlow var et gammelt velrenommeret London-firma, der ligesom Hardy leverede kvalitetsgrej til det bedre borgerskab, hvor Hardy måske nok lå lidt højere i anseelse, men Farlow var absolut acceptabelt – og især deres hjul havde i de år meget høj kvalitet. Nummeret du har hæftet dig ved relatere til ordet ovenover ’Patent Lever’ - et patent (under ansøgning?) der dog ikke umiddelbart kan ses eksisterer – da det endelige patent nr. faktisk blev 2176 for denne ’Lever’

Som udgangspunkt er grejet ikke formuer værd – da alle tingene er - om ikke almindelige, så ses de jævnligt i samlerkredse. Stangen er som samlerobjekt ikke meget værd, grundet reparationerne. Hardy fluemappen er i den foreliggende stand 4 – 600 kr. værd alt efter hvilket fluer og deres stand. Hjulet handles til 800 – 1200 kr. alt efter stand, og hvis læderetuiet er et matchende Farlow etui – render der 500 – 1000 oven i – igen alt efter standen.

Men, men, men – uanset en mulig genanskaffelsesværdi er tingenes historie jo det der forandrer hele sagen, da de jo pludselig sætter tingene i et helt andet lys og perspektiv. Så med en velgennemarbejdet historie om Lorden og hans fiskegrej – krydret med lokalhistorien om hans norgesture og stedet hvor han har fisket, og sidst men ikke mindst billeder og en eventuelt yderligere historien om lorden og hans familie, godset (hvis han har haft et sådant) o.s.v. o.s.v. – er det en helt anden sag. Så står Du men et stykke lystfiskerhistorie som det ikke er muligt at sætte værdi på – desuden man må spørge sig selv om tingene ikke bør forblive ved den elv hvor historien jo har sin rod – og som jo kun kan blive endnu mere interessant hvis ejerne af pågældende vald kan se ideen med at bevare tingene – i stedet for at sælge dem?

Englænderne kom til Norge i starten af 1800-årene, og ikke sjældent kombinerede disse adelsmænd og folk fra det bedre borgeskab fiskeri og jagt, således at de fiskede om sommeren, og fortsatte på jagt i efteråret. Ikke sjældent byggede de egne huse til disse ophold – store huse, hvor tjenestefolk og familien kunne være med. Mange af disse huse og deres historie er bevaret i Norge, og der er skrevet ganske mange beretninger om englændernes fiskeri og ophold i Norge. Helt frem til 2. verdenskrig så man stadig englænderne komme, men derefter ebbede tingene ud.

Den nævnte Lord Hamilton – kunne være Lord Ernst Hamilton der døde i 1939 (se:http://en.wikipedia.org/wiki/Lord_Ernest_Hamilton) men det kunne dine norske kontakter måske hjælpe med – da hustruen navn og evt. adresse (by) i England givet ville kunne be- eller afkræfte dette. At være i House of Lords i England er jo noget velbeskrevet, og at hitte frem til den rigtige familie er absolut overkommeligt. Sjovt kunne det måske desuden være at få nulevende slægtninge til at oplyse om Lordens videre skæbne, ud over de mere officielle optegnelser.

Jeg håber dette har hjulpet lidt – og at du har fået blod på tanden med at få ’gravet’ historien frem – uanset hvad der nu skal ske med effekterne. Får du hele historien – må Du meget gerne skrive det til mig – det lystfiskerhistoriske er det vi hygger os med.

Mvh. Heinz