Hej M

Tak for din mail.

En laksestang er det nu ikke - men der imod en god gamel ABU ørredstang - som man typisk ville bruge i de danske åer efter bækørreder og til nød en havørred, sidstnævnte kunne også fanges fra kysten. Laplandia stængerne var populære og utrolig solide - og der findes stadig gamle lystffiskere der får et særlig glimt i øjet, når man nævner ABU Laplandia.

Hjulet - et Delta 5 har et højst usædvanligt hjul, hvem havde hørt om et trekantet fluehjul - det var ikke mange, og sammen med dets lillebror Delta 3 blev det aldrig rigtigt populært, og det solgte ikke særlig godt.
Begge tingene er fra medio 1960'rne, og der findes rigtig mange bevaret af dem - og priserne er ikke høje. Stængerne er for længst overhalet af de lette glasrørsstænger og snart efter af kulfiber-stængerne - så en flot Laplandia som din indbringer max. 100-200. Nogenlunde samme pris vil du se for dit Delta 5 hjul, som hvis du har en æske der er tilsvarende pæn - måske kan snige sig op på en 300 kr.

Nummeret på stangen betyder ikke meget - det er kontrol nr. fra produktionen.

Håber det hjælper lidt - men det er altid sjovt at have oldefars  gamle fiskegrej - så er værdi ved salg mindre interessant !

Med venlig hilsen
Heinz Gerhard
Dansk Grejsamler Klub

 

Hej
Hej jeg har arvet en gammel lakse flue stang af min oldefar og ville høre om du ved om den har noget af værdi ville ikke sælge eller noget men kunne være meget sjovt at høre jeg har fået fortalt af min morfar at min oldefar lavede fluere til Abu for mange år siden og som tak for hjælpen fik han en lakse stang med et nummer på den

Mvh M